Hvordan tælles point
sammen?
Hver gang man har slået skal man mindst
lægge én pointgivende terning til side. Hvis man
fx har slået (1,2,4,4,6,6) er 1 den eneste
pointgiven terning, og skal derfor lægges til
side. Er der flere pointgivne terninger, må man
selv vælge hvor mange man lægger til side, dog
altid mindst én.Ved slag hvor der er tre
eller flere ens, er disse også pointgivnende, så
de kan også lægges til side. Fx. (2,4,6,3,3,3)
er (3,3,3) det eneste pointgivne, og derfor skal
alle tre terninger lægges til side. Ved flere
ens, må man selv bestemme hvor mange der ligges
til side, dog skal der altid mindst være tre
terninger der lægges til siden, da der jo skal
være tre for at de giver point. Fx.
(1,2,2,2,5,6) kan man lægge (1) til side, (5)
til side, (1,5) til side, (2,2,2) til side,
(2,2,2,1) til side, (2,2,2,5) til side eller
(2,2,2,1,5) til side.
Har man lagt alle 6 terninger til side som
pointgivne, skal man slå igen med alle sammen.
De nye slag lægges sammen med den sum man havde
fra før.
Slår man på et tidspunkt et slag uden pointgivne
terninger, nulstilles den sum man hare opbygget,
og terningerne gives videre til næste spiller.
For at kunne gemme sine point, så de ikke bliver
nulstillet ved ikke-pointgivneslag, skal man "på
listen". Første gang man skal "på listen" skal
man mindst have 1050 point. Derefter skal man
mindst have 350 point for at komme "på listen".
Så længe man ikke har slået et ikke-pointgivende
slag og er over henholdvis 1050/350, kan man
frit beslutte sig for at stoppe, og få ført sine
point "på listen", hvorefter turen går videre.
Alle spillere skal have lige mange slag. Så
kommer den første spiller først over 10.000
point, har resten runden til at forsøge at komme
over første spillers point for at vinde.
Varianter
Når man engang får point 9000 eller
større, bortfalder muligheden for at kunne komme
"på listen" ved blot at have over 350 point. Man
skal derefter have så mange point at man
overstiger 10.000 point, før man kan komme "af
listen".
Hvad giver point?
1,1,1 = 1000
1,1,1,1 = 2000
1,1,1,1,1 = 3000
1,2,3,4,5,6 = 2000
3 par = 1500. Fx. 1,1,3,3,4,4
Alle slagene skal foretages i et kast for at de
giver point. Man kan altså ikke have tager 2
ettere til side i første kast og så i næste kast
kaste endnu en etter - dette giver ikke 1000
point, men 300. |